AI ændrer arbejdet – men massefyringer er ikke i sigte

Kunstig intelligens bliver allerede brugt bredt på det danske arbejdsmarked, men frygten for, at teknologien vil overtage store dele af arbejdsstyrken, er ifølge forskere overdrevet. Udmeldinger som dem fra Microsoft-stifter Bill Gates har skabt bekymring, men billedet i praksis er mere nuanceret.

Jacob Rubæk Holm, professor ved Aalborg University Business School, peger på, at de samlede tal for arbejdsmarkedet ikke viser markante jobtab som følge af AI. Det gælder også frem mod 2026. I stedet ser man, at teknologien især overtager enkelte, afgrænsede opgaver.

Et internationalt studie fra Journal for Economic Behavior and Organization fra 2025 viser, at efterspørgslen på visse typer tekstarbejde, oversættelser og simpel programmering er faldet efter udbredelsen af ChatGPT. Samtidig understøtter AI mange faggrupper ved at automatisere rutineopgaver, frem for at erstatte medarbejdere helt.

I Danmark ses AI blandt andet i kommunerne. På jobcenteret i Nyborg anvendes en AI-avatar til at tage imod borgere, og teknologien bruges også til administrative opgaver. Ifølge digitaliseringsminister Caroline Stage er regeringens mål, at AI over de næste ti år kan frigøre op mod 30.000 årsværk i den offentlige sektor, uden at det skal føre til fyringer.

Samlet set peger udviklingen på, at AI både kan presse og skabe job, men først og fremmest vil ændre måden, danskerne arbejder på.

Faktaboks

• Kunstig intelligens anvendes bredt på det danske arbejdsmarked
• Professor Jacob Rubæk Holm, Aalborg University Business School
• Udtalelser om AI og jobtab fra Bill Gates
• Studie fra 2025: Journal for Economic Behavior and Organization
• Fald i opgaver inden for oversættelse, tekst og simpel programmering
• Stigning i opgaver inden for maskinlæring og AI-udvikling
• AI-avatar anvendt på jobcenteret i Nyborg
• Regeringens mål: Frigørelse af 30.000 årsværk over 10 år
• Digitaliseringsminister: Caroline Stage (Moderaterne)